Maxigans Logo
Maxigans
Denmark
Maxigans Logo
Vedtægter
for den frivillige forening Maxigans

§ 1 Navn og hjemsted

Stk. 1: Foreningens navn er Maxigans, og den er stiftet 14/01/22.

Stk. 2: Foreningens hjemsted er Horsens Kommune, med adresse Rodvigsballevej 2A, 8740 Brædstrup.

§ 2 Formål

Stk. 1: Foreningen har til formål at fremme medlemmernes interesse i at køre veteran knallert. Foreningen har også til formål at styrke fællesskabet og det sociale liv i foreningen.

§ 3 Generalforsamling

Stk. 1: Generalforsamlingen afholdes hvert år i første kvartal. Generalforsamlingen skal varsles minimum 14 dage i forvejen.

§ 4 Tilhørsforhold

Stk. 1: Foreningen er selvstændig.

Stk. 2: Beslutning tages i fællesskab imellem klubbens medlemmer. Ved uenigheder afgør beslutninger ved afstemning.

Stk. 2a: Alle medlemmer af klubben må indstille forslag/forbedringer til klubben og der lyttes hertil efter ledelsens bedste evne, dog træffes de endelige beslutninger på klubbens vegne af klubbens ledelse/bestyrelse: “First Five”.

Stk. 3: Roller fordeles således:

Præsident
Opgaver: Promovering af klubben
Vice Præsident
Opgaver: Turplanlægning
Kasserer
Opgaver: Bestyre af pengekassen

§ 5 Medlemsforhold

Stk. 1: Medlemmer skal være minimum 25 år. Der kan gives dispensation til medlemmer ned til 18 år, såfremt dette enstemmigt besluttes af alle klubbens medlemmer. Der er ingen øvre aldersgrænse for medlemmer.

Stk. 2: Medlemmer kan ekskluderes ved afstemning fra alle klubbens medlemmer. Kriterier til direkte ekskludering er: Brug af stoffer ved klubsammenhæng, tyveri fra andre af klubbens medlemmer og køb af Citroën Berlingo.

§ 6 Kontingent

Stk. 1: Kontingentet er bestemt til 100 kr. pr. måned pr. medlem. Oprettes som fast bankoverførsel. Ved udtrædelse af klubben tilbagebetales kontingent ikke.

Stk. 2: Klubbens penge benyttes primært, men ikke begrænset til: Indkøb af fælles værktøj, fælles sliddele, klub argumenter osv.

§ 7 Veste

Stk. 1: Det er medlemmernes eget ansvar at indkøbe veste. Der er ingen formelle krav til vesten. Patches tilhører klubben og ved udtrædelse af klubben skal disse afleveres til klubbens præsident.

Stk. 2: Fuldbyrde medlemmer af Maxigans skal køre med veste inden for en måned fra optagelsesdato.

Stk. 3: Prospekt-veste tilhører klubben og skal benyttes til mulige medlemmer af klubben.